Om Slotsisen

Slotsisen er et lille vaffelbageri i hjertet af Kolding. Slotsisen er placeret i gå afstand til Slotssøen og Kolding Hus. Det er netop efter Koldings stolte gamle slot ”Kolding hus”, at vi har fået vores navn. Slotsisen har eksisteret siden 1994, og det er derfor ikke længe siden vi har kunnet fejre 20 års jubilæum. Årene er gået, tiden har forandret sig, men vi ligger forsat placeret i de samme små lokaler i låsbygade 32. Ganske vidst har disse også forandret sig en smule, det blev en smule større, fik en klat maling hist og her, men en ting har ikke forandret sig; og det er vores bestræbelse på ”at is skal være en oplevelse for enhver”, derfor rummer vores frysere minimum 30 varianter i højsæson og 3 slags hjemmelavet guf, så alle kan få netop den is de ønsker.

Vi sætter pris på en god kvalitet, og vi vælger derfor vores råvarer med omhu. Det er også med dette i mente, at vi hver sæson ruller 50.000 vafler på vores lille vaffelbager i butikken. Dette gør vi for at kunne servere vores danske flødeis varianter i en sprød vaffel med en blid smag af vanilje med en cremet friskpisket guf på toppen. Fordi det er dét vi mener, der skal til for at gøre en rigtig is, til en rigtig god oplevelse. Velbekom!